Til forsiden
:: Bøger :: Musik :: Film :: Gaveartikler :: Julevarer ::
 Kunsten at leve godt
Varegenre.
Kristne bøger

Forfatter.
Dobelli, Rolf
Pris i DKK: 200.00            
Beskrivelse.
Glem forestillingerne om det gode liv og lev det i stedet. Mennesket har altid stillet sig selv spørgsmålene: Hvordan lever jeg det gode liv? Og hvad er egentlig et godt liv? Hvilken rolle spiller skæbnen, og hvilken betydning har penge? Handler det gode liv om en mental indstilling eller om materiel velstand? Skal man stræbe efter lykke eller fokusere på at undgå ulykke?

Enhver generation stiller spørgsmålene på ny. Svarene viser sig igen og igen som en skuffelse, fordi menneskeheden bestandig er på jagt efter det ene svar, princippet, grundreglen. Rolf Dobelli siger kort og godt, at det gode livs hellige gral ikke findes!

Verden er gennem de seneste århundreder blevet så kompleks og kompliceret, at vi må opgive forestillingen om at finde et eneste svar på så stort et spørgsmål. Livet leves ikke længere intuitivt. Vi har brug for en hel værktøjskasse af metoder og tankesæt for at begribe tilværelsen.

Opskriften på det gode liv er ikke enkel. Alt efter situation og sammenhæng skal man gribe livet forskelligt an. Den nysgerrige kan hente inspiration fra antikken, middelalderlig filosofi og nyeste psykologiske forskning. Pointen i bogen er, at det gode liv kræver adskillige mentale redskaber og teknikker. Først og fremmest skal man øve sig.

Det gode liv fås ikke på recept, men hvis man tør udfordre sig selv og se sine begrænsninger og vaner en smule udefra, giver man måske plads til det pludselige nedslag af kortvarig lykke, som livet kan byde på.

OM FORFATTEREN
Rolf Dobelli, født 1966, er schweizisk forfatter og iværksætter. Han er forfatter til de internationale bestsellere, der er udkommet verden over: ”Kunsten at tænke klart” og ”Kunsten at handle klogt”.

52 veje til lykke, du ikke regnede med at opdage.


Tilbage


  Søg i produkterne
 
Søgeord:


 
 


  Indkøbskurv
Kurven er tom
Gå til kurven


Nyhedsbrev
Tilmeld dig vores nyhedsbrev her!
 


Nyheder
Åbningstider i december
I december har vi følgende åbningstider: Manda..
Læs mere

Udsalg 2017
Nu er hele udsalget klar. Se listen Læs mere

 
Udviklet af landIT