Til forsiden
:: Bøger :: Musik :: Film :: Gaveartikler :: Julevarer ::
 Kampen om de danske sjæle
Varegenre.
Kirkefædre & historisk teologi

Forfatter.
Thomassen, Bjørn
Pris i DKK: 250.00            
Beskrivelse.
2017 er 500-året for reformationens udbrud først i Tyskland og efterfølgende nordpå. Det fejres nationalt og lokalt af både kirke, dronning og folketing. Da Danmark i 1536 officielt overgik til den evangelisk-lutherske tro, indgik stat og kirke et tæt og foreløbig ubrydeligt partnerskab.

Debattør og samfundsforsker Bjørn Thomassen kalder fejringen og forståelsen af reformationens betydning fordrejet og forsimplet. Vi hylder blandt meget andet forestillingen om, at Luther frisatte det moderne individ, gjorde op med de kirkelige pampere og autoriteter, indførte nationalsproget i kirken, demokratiserede samfundsinstitutionerne og banede vejen for en begyndende ligestilling af kvinder.

Faktum er, at overgangen til protestantisme skete på en blodig baggrund af krig og undertrykkelse. Protestantismen blev påtvunget befolkningen og blev et middel til sindelagskontrol og ensretning ikke bare i Danmark, men også i Norge og de oversøiske kolonier. Hvor mange ved, at hekseprocesserne tog til efter reformationen? Fortællingen om den milde og tolerante danske kulturkristendom kræver et modsvar.

Tabernes historie skal afdækkes. Katolikker og jøder fik først sent samme borgerrettigheder som protestanter. Forholdet mellem nation og religion tåler at blive brudt – vores danskhed og kristendomsforståelse bør langtfra være bundet til Luther alene.

Reformationen var en kamp om sjælene – forfatteren går klart og kritisk til kamp mod myterne om Luthers herligheder. Ikke i et religionskritisk opgør, men for at lukke op for en ny og mere mangfoldig fortælling om de kulturelle, videnskabelige og kirkelige rigdomme, ressourcer og grupperinger, vi bør lære at kende som en del af historien om tiden før og efter reformationen.

Bjørn Thomassen, født 1968, er debattør og lektor på RUC samt klummeskribent ved Kristeligt Dagblad.

En ny fortælling om reformationen.


Tilbage


  Søg i produkterne
 
Søgeord:


 
 


  Indkøbskurv
Kurven er tom
Gå til kurven


Nyhedsbrev
Tilmeld dig vores nyhedsbrev her!
 


Nyheder
Udsalg 2017
Nu er hele udsalget klar. Se listen Læs mere

Nordens største teologiske second hand bogbutik indvies
Nordens største teologiske second hand bogbutik..
Læs mere

 
Udviklet af landIT